Skip to content

havet & byen

Marts 2014
Marts 2014

Man kan næsten fornemme den kolde, bidende blæst, der konkurrerede med havets brusen den dag i marts ved Risskov Strand i det nordlige Aarhus. Men i det øjeblik jeg så byen, nærmest svævende i horisonten, var kulden og blæsten fuldstændig glemt. Som det ofte sker, når jeg fotograferer, opstod der et særligt øjeblik for mig, hvor – i dette tilfælde – bølgerne syntes at bruse på den dér helt perfekte måde, disen over byens silhuet havde lagt sig helt eventyragtigt som et papirtyndt slør, og hvor ikke mindst lyset bare komplimenterede de andre elementer på den bedst tænkelige måde.

Jeg glemte, at det var marts måned. Glemte alt omkring mig og gik nærmest i stå dér på stranden og tænkte i stedet på sommer, eventyr og lyse nætter. For det var den følelse jeg fik i netop det øjeblik.